Vejledning i brug af pejse i Lille Constantia

En velfungerende pejs spreder hygge i stuen og hører til vores ejendoms herligheder! Men en pejs kan give problem og skal altid bruges med omtanke. Risikoen for problem er meget lille, hvis man kender sin pejs og forstår og følger nogle enkle regler.

Når pejsen ikke bruges (”hviletilstand”)

• Pejsespjældet skal altid være parkeret som lukket, når pejsen ikke bruges (grebet på pejsens forside stå i nøjagtig vandret position = lukket). Hvis grebet har blot en lille vinkel afvigende fra perfekt vandret, da står spjældet på klem og suger en del. Står grebet lodret, da er skorstenen helt åben. Der kan være afvigende spjæld, og den enkelte beboer må kende sig eget spjæld og dets funktion.
• Når pejsen ikke er i brug, skal skorstenens el-pejsesug altid være slået fra på el-kontakten ved fodpanel ved siden af pejsen. En indikator ved kontakten lyser rødt, når suget er tændt.
• Undlad gerne at bruge pejsen i sommerhalvåret, i ydersæson og i vindstille vejr; trækket i skorstenen er bedst i koldt vejr, hvor temperaturforskellen mellem inde og ude er størst.

Når pejsen optændes og bruges aktivt

En grundregel er, at en god ild i en pejs – ligesom en utilsigtet ildebrand – kræver brændbart materiale, varme og ilt (effektivt træk i skorstenen). God, hurtig og effektiv optænding sørger for varme og opadstigende luft i skorstenen skabt af et velfungerende træk i skorstenen sørger for ilttilførsel til pejsens bål.

Forberedelse af pejsen og trykudligning i lejligheden før optænding

• Det er hensynsfuldt at søge oplyst, om beboerne i lejligheder i samme lodrette streng af skorstenen af god vane og som anbefalet parkerer deres pejsespjæld i lukket tilstand, se ovenfor. Og det er værd at vide, om en anden tilfældigvis på samme tidspunkt vil bruge sin pejs.
• Indledende neutralisering af trykket i stuen er meget vigtigt! Åben altid altandøren(e) 5-10 minutter før optænding og udlign derved det normalt negative tryk i din lejlighed. Slå altid pejsesuget til, ligeledes 5-10 minutter før optænding. Luk dørene til badeværelserne for at afskærme konkurrerende sug fra ventilationssystemet.
• Brændet skal være tørt, egnet og let brændbart (fyr, gran, birk), og stablet højt. Placer tynde optændingspinde, optændingsbriketter eller f.eks. grankogler lidt højere i opstillingen og ret tæt på skorstenens åbning i pejsen. Til optænding må der aldrig anvendes brændbare væsker som benzin, sprit og optændingsolie til grill.
• Stearinlystest: Inden der sættes ild til pejsen og 5-10 minutter efter trykudligning med tændt pejsesug og åben altandør (se ovenfor) er det en god sikring at tænde et stearinlys anbragt i pejsens bund ind mod stuen. Ved effektivt træk i skorstenen skal flammen pege tydeligt ind i pejsen og gerne blafre.
• Forudgående etablering af aviser højt i pejsens bål til brug for forvarmning af skorstenen: Krøl flere avissider løst sammen og placer avismaterialet oven på brændets top tæt på skorstensåbningen i pejsen.
• Det er hensigtsmæssigt at have et fintmasket gnistfang af metal til anbringelse forrest i pejsen.
• Hav et ildslukningsaggregat eller vand i beredskab, bedst i form af en 1,5l plastflaske med mineralvand med brus (kulsyre). Se senere i vejledningen om aktiv slukning af en pejs herunder brug af mineralvandståge.

Selve optændingen og den videre håndtering af pejsebålet

• Først antændes avismaterialet i brændeopstillingens top. Aviserne skal brænde med klar og lodret flamme, der rækker godt op i skorstenen og skaber temperaturforskel og opadgående luftstrøm i skorstenen. Aviserne skal gives tid til at brænde pænt ned.
• Umiddelbart derefter antændes fyringsstedet i brændet. Der kan evt. pustes til ilden med en bælg. Bemærk, om flammerne peger op i skorstenen og om de har hvid eller lys farve.
• Når ilden ”brænder lystigt” og har godt fat i brændet – og først da – kan bålet reorganiseres med en ildtang.
• Nedton kun med forsigtighed forbrændingen ved at lukke spjældet delvist, og overvåg nøje, hvordan reduktion i skorstenstrækket påvirker bålet. Flammen skal være hvid evt. lidt blå-tonet hele tiden; desto rødere flamme, desto flere ubrændte partikler er der i røgen (partikelforurening), og desto mere sod afsættes i skorstenen og i stuen ved utilsigtet udstrømning af røg.

Afslutningen af pejseoplevelsen

• Lad helst pejsen brænde ud af sig selv indtil sidste glød. Gå aldrig fra pejsen uden at der er sat gnistfang op. Sov ikke i et lukket rum med et sløvt og delvist udbrændt pejsebål – der kan dannes kulilte.
• Hvis pejsen ikke er brændt ud og stadig gløder, og hvis observation ikke er mulig, da må pejsen tømmes for brændbart materiale f.eks. ved brug af en metalspand, hvor gløder kan overhældes med vand.
• Bortskaffelse af aske og pejsebålsrester sker tidligst efter 2 døgn (gløder kan ubemærket ulme inde aske i længere tid) og bortskaffes som andet affald. Det placeres i ejendommens garagerum til blandet affald.

Aktiv slukning af pejsen for eksempel ved utilsigtet røg ind i stue

Aktiv slukning af pejsen: Hvis pejsebålet ryger ukontrolleret og oser og ilden ønskes slukket, da skru låget af mineralvandsflasken (se tidligere), sæt tommelen på og ryst, og løft tommelfingeren en smule til der kommer en vandtåge ud. Vandtågen rettes direkte mod det brændende materiale, ikke mod flammen eller røgen. Det er en afkøling af selve materialet, der skal foretages for at stoppe branden. Brug af vanddamptåge er væsentlig mere effektivt end ”at pøse vand på”, da fordampning af en tåge sker let og hurtigt og derfor reducerer temperaturen mere end pøset vand gør. Pulverslukker anbefales ikke, da selv begrænset brug kan pulversværte en hel stue inkl. indbo.

Ved brand og ved utilsigtet røg fra pejs ind i en lejlighed

Ved brand kaldes brandvæsnet på telefon 112. Brandvæsnet kan også tilkaldes ved nødkaldet i opgangen (knap bag glasrude, der knuses). Tilkald ved brug af mobiltelefon anbefales, idet stedsangivelse herved automatisk er brandvæsnet i hænde og idet rekvirenten så kan afgive supplerende information til brandvæsnet.

Ved ufuldstændig forbrænding i en pejs og strømning af røg ud i egen stuen gælder det som det første om at åbne alle altandøre på vidt gab og udligne negativt tryk i lejligheden og skabe gennemtræk; hvis det ikke klarer problemet, da må pejsen slukkes, se ovenfor om aktiv slukning. Sodsværtning sker hurtigt. Pejsespjældet skal bibeholdes åbent, med grebet pegende lodret.

Ved utilsigtet røg fra en tændt pejs til en anden pejs hos en anden beboer (risikoen størst i etager øverst i ejendommen) gælder det som det første om at den skadelidte lukker pejsespjældet med fast hånd, med grebet pegende helt vandret (effektiviteten af spjældet kan evt. bedres om det smækkes i), dernæst at åbne altandørene på vidt gab og skabe gennemtræk. Og så må den primære part i egen eller tilstødende opgang, der har fyret i sin pejs kontaktes og røgkilden elimineres.

I begge situationer (egen eller en anden beboers lejlighed) med uheldig udsivning af røg og sodning skal man sikre sig, at pejsesuget er slået til – årsagen til hele miseren var måske, at pejsebrugeren overså at slå det til!

Bygningsmæssige forhold m.v.

Ejendommens skorsten er bygget således, at seks lejligheder mellem opgange deler skorsten. Man deler skorsten med ”bagboen” og ikke med naboen i egen opgang. Der er seks separate rør i den fælles skorsten, en til hver enkelt lejlighed. Rørene munder ud i et fælles reservoir inde i skorstenspiben lige under det fælles el-sug helt øverst i piben på dennes top (det er dette fælles el-sug, som alle lejligheder i en given streng kan aktivere ved kontakten ved siden af pejsen). I det fælles reservoir højt i skorstenen (ved taget) kan røg fra en tændt pejs under uheldige trykforhold evt. finde over i en anden beboers røgkanal, sive nedad og videre ud i dennes lejlighed (hvis beboerens pejsespjæld ikke er parkeret korrekt i lukket hvileposition).

Skorstenen fra en pejs suger principielt bedst, når den udgør en enkelt kontinuert streng regnet fra pejsen til skorstenspiben dvs. i situationen, hvor alle andre spjæld i strengen er lukkede.

Der er i lejlighederne, uden at man tænker over det, foruden selve pejsespjældet to andre typer af ”spjældfunktion”, som bestemmer trykket og suget i pejsen. Den ene spjældfunktion udgøres af terrassedøre og vinduer, der åbner til det fri. Den andet er dørene til badeværelserne, der åbner ind til ventilationssugene ved brusestederne. Sugene i vores badeværelser skaber et konstant og ret kraftigt negativt lufttryk inde i vores lejligheder med barometerstand på omkring 720 mm Hg (normalt 760 mm Hg udenfor). Sugene i badeværelserne konkurrerer med skorstenens spontane træk og det evt. tændte el-sug i skorstenspiben om undertrykket i lejligheden.

Hvis el-suget i skorstenspiben suger mod et kraftigere negativt tryk inde i lejligheden, skabt af ventilationssystemet, da vil skorstenssuget ikke virke effektivt eller evt. slet ikke. Neutralisering af trykket i lejligheden – i forhold til trykket udenfor bygningen – inden brug af pejsen er derfor meget vigtigt. Dette er en speciel udfordring i ejendommen Ll. Constantia, da ventilationssuget nødvendigt for indeklimaet er ret kraftigt – man kan høre en konstant piben i yderdørenes false.

Det vil normalt ikke skabe problem, hvis to lejligheder i samme skorstensstreng bruger pejs samtidig, da to varmekilder tenderer at øge den opadgående strøm af luft i skorstenen.

Varm luft fylder mere, er lettere, og stiger derfor opad. Derfor er det vigtigt, at der fra start sker en hurtig og effektiv opvarmning i pejsen, som nævnt gennem forvarmning med afbrænding af aviser, der i krøllet tilstand brænder meget let. Herved skabes opadgående luftstrøm i skorstenen og – bistået af pejsesuget – effektivt træk fra start. Pejsebålet kan først skabe opdrift i skorstenen, når ilden er godt etableret. Fugtigt pejsebrænde kan ikke producere den nødvendige temperatur og opdrift i skorstenen.

Pejsens løbende vedligeholdelse

Pejsens tilses jævnligt af skorstensfejeren, Skorstensfejeren i Gentofte ApS, Johnny Larsen, tlf. 40890427. Hver lejlighed har egen kanal i skorstenen og dermed sin egen renselem (firkantet metallem ved siden af pejsen).

Hvis en beboer ikke bruger sin pejs, vil skorstensfejeren normalt ikke finde anledning til at udtømme aske gennem renselemmen. Hvis pejsen bruges hyppigere, er det et individuelt skøn, hvor ofte aske skal udtømmes.

Pejsespjældet vedligeholdes ved nu og da at lukke det med et kraftfuldt smæk, hvorved aske og partikler i spjældets fals hvirvles bort.

April 2020

Ejerforeningen Ll. Constantia