Ombygning og renovering

Forskrift vedrørende ombygning og renovering i E/F Lille Constantias ejendomme:

Ombygning og renovering:
Ved ombygning og renovering hvor der sker ændringer i ejendommenes indre fælles bærende
bygningskonstruktioner og i alle typer af renoveringer (ikke reparation og almindelig vedligehold
af det eksisterende) af de ydre konstruktioner og facader (ruder, vinduer, træ- og murværk,
bygningselementer og i øvrigt alt andet vedrørende bygningernes ydre fremtoning) skal
ejer/bygherren
iagttage følgende forhold, inden disse arbejder igangsættes:

  1. Der skal udarbejdes konstruktionstegninger og tekniske beregninger og beskrivelser af de
    påtænkte bygningsændringer og af alt, uanset om det drejer sig om ændringer eller ej, når
    det drejer sig om ydre renovering
    , fra et rådgivende ingeniørfirma, som videresender disse
    til ejerforeningens bestyrelse gennem dennes formand, der herefter vil gennemgå disse
    sammen med ejerforeningens rådgivende ingeniør og arkitekt for at vurdere, hvorvidt de
    påtænkte ændringer kan godkendes i henhold til ejendommens ydre fremtoning.
  2. Arbejderne skal udføres af autoriserede håndværkere med forevist
    bygningsskadeforsikring til dækning af eventuel skade i forbindelse med udførelsen af
    bygningsændringerne, samt eventuelle efterfølgende sætningsskader på ejendommene som
    følge af de foretagne bygningsændringer.
  3. Endvidere (også fordi vor ejendom er blevet klassificeret som bevaringsværdig) skal
    ejer/bygherren indhente godkendelse hos Gentofte Kommunes bygningsmyndigheder
    inden arbejderne igangsættes
    .

Såfremt ejer/bygherren vælger ikke, at anvende ejendommens normale samarbejdspartnere (se
listen på vor hjemmeside) skal disse arbejder udføres af autoriserede håndværkere med forevist
bygningsansvarsforsikring til dækning af eventuelle skader i forbindelse med disse arbejders
udførelse.

Såfremt ejer/bygherren ikke ønsker at benytte ejerforeningens normale samarbejdspartnere i
forbindelse med disse bygningsændringer, anbefales det dog at rådføre sig med dem, da de kender
ejendommens installationer.

Ejer/bygherren skal under alle forhold ved ombygning og renovering acceptere, at ejerforeningens
rådgivende ingeniør/arkitekt har uhindret adgang til inspektion af ovennævnte arbejders udførelse
under hele byggeprocessen.

Ejer/bygherren skal ligeledes på forlangende oplyse CVR-NR. på de håndværkere, der vil være
involveret i ovennævnte byggeproces.

Såfremt ovenstående forskrifter ikke overholdes under hele byggeprocessen er ejerforeningens
bestyrelse berettiget til at stoppe eventuelt påbegyndte bygningsarbejder med øjeblikkelig virkning.

Bestyrelsen
E/F Lille Constantia