Historien om Lille Constantia i Charlottenlund

4. del: Appendiks, Samling af gamle Postkort

Kort 1. Traktørstedet Constantia fotograferet få år før det blevet revet ned, Gentofte Lokalhistorisk Arkiv. Det samme motiv er malet i 1917 i løvspringstiden af Sally Nikolaj Philipsen (1879-1936), ”Forårsdag ved Traktørstedet Constantia”, i en næsten parisisk stemning.

Kort 2. Indgang til Constantia fra Strandvejen. I gasbelysningens tid var søjlerne forsynet med højt monterede gasblus. Et stort buet skilt med navnet Constantia mellem blussene indrammede indgangen. Gentofte Lokalhistorisk Arkiv.

Kort 3. Den indhegnede prydhave ved indkørslen til Constantia. Gentofte Lokalhistorisk Arkiv.

Kort 4. Constantia, facaden mod Strandvejen. Gentofte Lokalhistorisk Arkiv.

Kort 5. Constantia, facaden mod baghaven. Stien fører mod venstre i retning af røde låge med direkte adgang til Charlottenlund Skov. Røde låge af i dag har formentlig været på samme sted siden langt tilbage i 1800 tallet, og den er på en måde den sidste fysiske rest af traktørstedet Constantia. Gentofte Lokalhistorisk Arkiv.

Kort 6. Charlottenlund strand ud for Slottet I 1910. Til venstre bag hegnet, hvor der nu er en åben plæne, ses Dronning Louises indhegnede have. I baggrundet den gamle badeanstalt. Trods 105 år uændret i fremtoning.

Kort 7. Jægersborg Allés port ud mod Strandvejen. Bomhuset ses til højre for indgangen. Frederik VIII yndede at stå bag stakittet modsat bomhuset og se på folk og trafik, der passerede forbi. Kortet er fra 1905.

Kort 8. Anlægsbroen ved Bellevue Strandhotel, hvor dampskibsfærgen fra København lagde til.

Kort 9. Strandvejen I Hellerup muligvis ud for Øregård. Kortet anvendt 1906. Der er to spor og ingen luftledninger. Antagelig er den viste sporvogn dampsporvognen, der kørte i 1880erne. Fodsti på landsiden.

Kort 10. Port til Dyrehaven, muligvis porten ved Hjortekær. Dyrehavens hegn virkede to veje. De skulle også holde bøndernes græssende kvæg (og brændesamlere og krybskytter m.fl.) ude, så hjortene fik nok fortæring til at modstå vinteren.

Kort 11. Skovløberhuset I Klampenborg, forløberen for det nuværende Peter Lieps hus. Peter Liep var skovløber med tilladelse til at stille udskænkning til rådighed for Dyrehavens gæster og få fortjeneste derved som en del af hans løn. Huset brændte siden. Kortet er påtegnet 1906.

Kort 12. Klampenborg Badehotel i Bellevue bugten. Hotellet udbød efter tysk forbillede et større antal af tidens populære kurbehandlinger. Bygget 1866, brændt 1923. Adr. Tårbækvej 1. Rød og gul kottager er resterne af det ganske store bygningskompleks, som havde et antal separate bygninger til forskellige kurformål.

Kort 13. Bellevue Strandhotel bygget 1896, nedrevet i 1970erne. Populært også blandt de lokale som hyggested ved baren eller til en kop te. Lå der, hvor Staunings Plæne er i dag, Strandvejen 338. Statsminister Thorvald Stauning stod med personligt engagement for den første naturfredningslov af 1937, der sikrede danskerne frie områder med adgang til vore kyster. Efter nedrivningen af strandhotellet blev grunden omdannet til en åben strandpark.

Kort 14. Skovshoved Hotel I de gode gamle dage med et ægte fiskerleje og mulighed for en rotur. Det var lang tid før kystvejen blev bygget ”ude i vandet” og ramponerede romantikken. Kysten blev tilført jordfyld og rykket udad.

Kort 15. Restaurant Gyldenlund omkring 1910 med beliggenhed ud til Jægersborg Allé tæt på Klampenborgbanens spor, bygget med Bindesbøll som arkitekt. I baggrunde anes træerne i Jægersborg Allé, før ejendommene skød op på begge sider og før banelegemet blev forsænket.

Kort 16.  Restaurant Palmehaven opført 1891 som lyststed men ret hurtigt omdannet til restaurant. Den lå på stedet for det nuværende ISO/SuperBest/Meny. Nedrevet i 1923 ved etableringen af det nedsænkede banelegeme med overføring af Jægersborg Allé over banen og afskaffelse af jernbanebommen. De svulstige søjler i balustraden er kopieret i vejbroens cementrækværk, hvor de også kan beskues i dag som souvenirs fra Palmehavens tid.

Kort 17. Restaurant Over Stalden, som lå på Jægersborg Allé tæt på den nuværende Skovriderkroen.  Stedet blev nedrevet i 1936. Over Stalden har rod langt tilbage i kildetiden, da beliggende på Alléns søndre side nær bomhuset, flyttet til Alléens nordre side i 1882, da kongefamilien ombyggede Charlottenlund Slot og i stedet etablerede den lange hvide kavalerbygning med mansardtag på grunden.

Kort 18. Tuborgpavillonen på Strandvejen ved bryggeriet, Københavnernes saftstation fra 1883 til 1925 på vejen ud til Charlottenlund. Den store bajer oprindelig lavet til Nordisk Industriudstilling i Kbh. i 1888 står stadig på nogenlunde samme sted, nu med en benzinstation som forgrund. Traktørsted Slukefter lå på Strandvejen i Hellerup på modsatte side, mulighed for saft på udtur og hjemtur uden at skulle krydse sporvognens farlige spor.

Kort 19. Man kunne også skive en hilsen på sit CARTE POSTALE med sirlig og flydende skråskrift, pen og rigtig levende blæk fra blækhus, pennen ført med sikker hånd i et glidende forløb (for at undgå ”klatter”), skolet med hensyn til akkurate lodrette streger og lige linjer.  Men med frihedsgrad til personligt præg og flotte slyngninger derudover – bemærk stort T i flere varianter og to typer r afhængig af om den videre skrift startede ved basis eller oppe i feltet, eller om r slutter ordet. Fru Friis var nok adstadig, men sikker af hånd og næppe så gammel endda!