Historien om Lille Constantia i Charlottenlund

2. del: Rundt om Lille Constantia, Ejendomme i Nabolaget og deres Historie

Figur 15. Lille Constantia, havens indre rum op mod Constantia.

Om ejendomme og bygninger i nabolaget
I det følgende går vi på historisk visit hos vore naboer, idet turen følger verdenshjørnerne.

Mod NORD har vi rød låge direkte til Charlottenlund Skov. Det, vi i dag kender som Charlottenlund Skov har som omtalt sin oprindelse i ”Den liden Dyrehave ved Ibstrup” anlagt i 1622 af Christian IV (1577-1648) med udgangspunkt i et mindre skovbælte i området. Ibstrup Slot, der lå i det nuværende Jægersborg på kasernens grund var i en ubekvem afstand fra nyskabelsen ”liden Dyrehave”. Ibstrup Slot havde i flere hundred år været kongernes foretrukne jagtslot i kraft af dets beliggenhed i et område rigt på naturskov og vildt, samtidig med nærhed til Staden. Skiftet i jagtmoden blandt Europas fyrster til parforcejagt, hvilket krævede store og særligt anlagte jagtskove med særlig vejføring, førte til anlæggelsen af den store dyrehave ved Ibstrup Slot svarende til den nuværende ”Eremitagen”. Den jagtglade Christian V (1646-1699) var drivkraften. Fra 1671 blev Ibstrup på hans befaling betegnet Jægersborg Slot, og den store nye dyrehave blev betegnet Jægersborg Dyrehave som en understregning af samhørigheden mellem slot og jagtområde.  Slottet havde det til jagt fornødne bl.a. et stort hundehold – hundene kunne svømme i Hundesøen, hestestalde og en ladegård, der som krongods omfattede Gentofte og de øvrige landsbyer. Fra 1751 og frem kom jorderne styk for styk i J.H.E. Bernstorffs eje ved hans fortjenester og kongens gunst. Ved Jægersborgs etablering var ”liden Dyrehave”, den nuværende Charlottenlund Skov, blevet uinteressant og udkonkurreret af parforce moden blandt fyrsterne.

I 1671 overgik ”liden Dyrehave”, altså Charlottenlund Skov, til kongens søn, Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), som opførte et mindre lysthus eller lyststed benævnt Gyldenlund. Dette blev af den senere ejer Christian VI (1699-1746) udvidet og overdraget til søsteren, Charlotte Amalie (1706-82). Hun forestod en større ombygning og gjorde stedet til et slot, siden 1730 betegnet Charlottenlund Slot.

Ombygningen af Gyldenlund til et slot for helårsbeboelse skete nogenlunde samtidig med opførelsen af Eremitageslottet, som er bygget 1732-34. Ret beset var Charlottenlund Slot ikke større eller finere end et bedre lyssted. Anlæggelsen af Jægerborg Allé som en fin allé med træer på begge sider skete allerede i 1706 under Christian V, skaberen af Jægersborg som et privilegeret og storslået jagtterræn med jagtslot og en stor dyrehave. Det affødte ønsket om en prominent vejforbindelse fra Jægersborg Slot til Gyldenlund og videre ud til Øresund. Jægersborg Allé anlagdes gennem åbent agerland som en kongevej forbeholdt notabiliteter. Forud for Alléen havde der i mange år været en mere primitiv vej med samme vejføring.

Figur 16. Charlottenlund Slot efter ombygningen af Gyldenlund. Stik efter maleri fra 1741 af J.J. Bruun.

Alléens linjeføring er tydeligt og målbevidst lagt med sigtekornet rettet ind efter Gyldenlund og i lige linje direkte videre til Øresund helt svarende til hovedaksen i en klassisk barokhave, med Gyldenlund og det senere Charlottenlund Slot ophøjet placeret i et centralt punkt. Samtidig eller senere blev der anlagt vinkelrette vejspor ind mod slottet og kvadratisk afgrænsning af Charlottenlund Slots skovbeplantning. Oprindeligt var der små og åbne sletter i hjørnerne af det kvadratiske jordstykke. Lunden var i sin oprindelse en naturskov med bløde grænser ind mod land. Der kom med slottet en slotshave i senbarok, som holdt indtil engelsk havestil kom på mode i 1800 tallet. Charlottenlund Slot har siden opnåelsen af status af slot været nogenlunde ubrudt anvendt som bolig eller sommerresidens for kongelige personer, senest Frederik VIII (1843-1912) og Dronning Louise, som døde i 1926. Kongefamilien forestod en større ombygning i 1882, hvor slottet blev udvidet i begge ender og forsynet med kuppel. Christian X (1870-1947) og Prins Carl (1872-1957), Konge af Norge med navn Haakon VII, er begge født på slottet. Om Charlottenlund Slot og Charlottenlund Skovs historie skal erindres, at stedet som kongernes lokale øvelsesstykke var den egentlige forløber for Jægersborg Dyrehave og den kongelige jagts videre ekspansion ud i det nordsjællandske terræn.

Charlottenlund Slot bestod som kongeligt lyststed på kronprins- og prinsesseniveau i kraft af bl.a. overkommeligheden ved det og den trods alt bekvemme afstand fra Staden. Det egentlige kongeslot, Jægersborg Slot (det tidligere Ibstrup), kom i forfald og blev revet ned allerede i 1761. De enevældige konger var i 1700 tallet blevet særdeles magtfulde. De udviklede i takt hermed og i pagt med kolonitidens udsyn og landenes handel på verdenshavene en mere ekspansiv tænkning og handlemåde. Deres og de ledende kredses interesseområde bredte sig ud til hele Nordsjælland. Slottene Sorgenfri, Hirschholm, Frederiksborg, Fredensborg, med Jægerspris Slot, Dronninggård, Frederiksdal og Sophienberg på sidelinjen, blev kongernes leg med slotte, beboelser og landskaber i realiseringen af magt, fyrstepragt og adspredelser. Alt sammen var med udgangspunkt i og anskuet fra residensen i hovedstaden på Slotsholmen – Københavns Slot, Christianborg og efter dettes brand i 1794 Amalienborg palæerne opført i perioden 1750-60 i den nye Frederiksstad uden for voldene.  Andre betydningsfulde borgere fulgte det spor, som de kongelige anlagde. De byggede smukke steder langs denne nordsjællandske kongerute. Kongevejen (Lyngbyvejen) rettet mod Hillerød bandt det sammen, ikke Strandvejen.

Mod ØST ud mod Strandvejen, numrene 227-231, er naboen i dag ejendommen Constantia opført i 1933-34 af skibsreder A.P. Møller (1876-1965), der selv boede i Villaen Strandlund lige over for på vandsiden af Strandvejen. Han var nabo til villaen Vennerslund beboet af ØKs grundlægger, H.N. Andersen (1852-1937). De talte ikke sammen. Ejendommen Constantia blev vistnok bygget for A.P. Møller rederiets ansatte og også for at få gjort en ende på Constantias anvendelse som traktørsted. Lyststedet Constantia blev opført tilbage i 1753 af en københavnsk tømmerhandler, Niels Aagesen, der finurligt – vel nok med Mølleåens industri som argument – fik tilladelse til at opføre et hus og ”derudi et lidet Fabrique til Nytte i Landet at indrette”. Navnet Constantia skal have sin oprindelse i navnet på det skib, som Aagesen som ung havde sejlet i langfart med til byen Constantia i Kaplandet. Dog, ”Constantia” på latin lå i tiden – Frederik V’s valgsprog var ”Prudentia et Constantia”, ved forsigtighed og bestandighed. En toetagers bindingsværksbygning udformet som et lyststed blev opført, Constantia. Flere navne for mindre bebyggelser i området har tidligere været sporadisk nævnt: Enghavehuset, Paltmandshuset og Klude-Madses hus. Constantia har overvejende og under mange ejere fungeret som traktørsted eller restaurant.  Bevillingen fra 1761 til Lars Sørensen Suhm havde ordlyden ”til at beværte folk, der udi Charlottes Bøgelund havde spadseret”. William Haste refererer et digt fra omkring 1800, ”Rejsen til Dyrehaugen”, hvor et vers prosaisk lyder: ”De ikke forbi Constantia droge/en styrkende Frokost de dér sig toge”. Mere lyrisk var digteren Poul Martin Møller (1794-1838), som i 1820 befandt sig på Java, og som vel sagtens i hjemvé rimede sig op til flg. strofe fra digtsamlingen ”Glæde over Danmark”:

Udi Øst og Vest, og hvor jeg vanker,
Drømmer jeg om Jer ved Danmarks Sund;
Selv iblandt Constantias fulde Ranker
Mindes jeg med længselsfulde Tanker
Løvet i Charlottes Bøgelund.

Og lyrikeren Emil Aarestrup (1800-1856) skrev i 1824 digtet Charlottenlund, genoplevet af Pastor Hjerl-Hansen og beskrevet af ham i en artikel i Berlingske Tidende 14.8.1951 om en skovtur blandt Charlottenlund Skovs oldtidshøje i søgen efter højen med ahorntræets skygger.

Det var en tid på mode i de dannede kredse at holde gallamiddage på Constantia som f.eks. da færdiggørelsen af Saly’s rytterstatue på Amalienborg slotsplads skulle fejres i 1771.  I en kortere periode i begyndelsen af 1800 tallet var det lyststed for en kammerherre og siden en provst.

I en årrække var Constantia brugt som lokal kro og mødested. Men Constantias hovedvirke var som populært og skattet traktørsted ved skov, vand, og Strandvejen. Det var det i henved 175 år.

Figur 17A. Traktørstedet Constantia. Foto ved Niels Ludvig Mariboe, der virkede 1880-1919. Københavns Museum.

Figur 17B. Interiør fra Constantias restaurant omkring 1900 (foto stillet til disposition af Sarah Giersing).

Figur 18. Avertissement fra Vejviser for Gjentofte-Ordrup og Lyngby Kommuner, G. Elley og L. Larsen, 1896

Fra omkring 1920 foretrak det lokale restaurationspublikum nok den nye Hellerup Klub etableret af en kreds af aktive Hellerup borgere med støtte af Gentofte Kommune, som donerede grunden på hjørnet ved Øregårdsparken. I 1930 var Constantia bygningen kondemnabel, omtalt som ”ikke andet end bræddeskure”. Postkortfotos udover de viste figurer kan ses i del 4. Skibsreder A.P. Møller, genbo i villa Strandlund, trådte som nævnt i 1930 ind som ejer og skabte ordnede forhold. Han byggede så den nuværende Constantia beboelsesejendom, som egentlig, da den var en nyskabelse helt i egen ret og ikke rundet af bræddeskure, burde være navngivet Ny Constantia. Den nye Constantia beboelsesejendom blev opført på en forholdsvis smal rektangulær grund, der var væsentlig mindre end lyststedets oprindelige kvadratiske grund, idet Løwener som omtalt tidligere ved opførelsen af sin egen villa Esperance Allé Nr. 8 havde inddraget og udmatrikuleret Constantias baghave som grund for hans villa. Derudover have Constantia mistet syv alen forhave ud mod Strandvejen ved dennes udvidelse.

Mod ØST ud mod Strandvejen 225 og med numrene Esperance Allé 1, 3 og 5 blev med forsikringsselskabet Almindelig Brand som bygherre i 1957 opført en enkeltfløjet gulstensblok i tre etager plus ”tagetage”, med navnet Esperancegården. Den markerer en afslutning på Blidahlund, der er den del af Blidah, der er beliggende mellem Maglemosevej og skellet mod Esperance Allé. Nr. 1 og Nr. 3 på Esperancegårdens grund var oprindelig tiltænkt villabyggeri. I Nr. 5 blev en villa, siden nedrevet og erstattet af et garageanlæg. Både Esperancegården og Constantia er i dag andelslejligheder. Esperancegården og Blidahlund ligger på det jordstykke, hvor der i 1754 var bygget et lyststed, kortvarigt betegnet Marielyst, snart dog udviklet til det fornemme lyststed Bonne Esperance af Etatsråd Chr. Albrecht von Passow, som i 1762 havde overtaget ejendommen.

Figur 19. Bonne Esperance fotograferet omkring 1890. Foto ved Gentofte Lokalhistorisk Arkiv.

C. A. von Passow havde rundet Kap det gode Håb, deraf navnet. Også navne som Blidah (efter en oase in Algeriet) og Taffelbay (efter Tafel Bay, Sydafrika ved Cape Town) er velhavende handelsfolks markering af deres baggrund fra den oversøiske verden, som lagde grunden til deres formue, status og dannelse. Bonne Esperance forblev på velhaveres hænder indtil slutningen af 1800 tallet, hvor projektet Esperance Allé som nyt villavejsprojekt, som det ovenfor er nærmere beskrevet, blev realiseret.

Langs landsiden af Strandvejen kom der nye lyststeder til efter Constantia (Strandvejen 227) og Bonne Esperance (Strandvejen 225). De senere tilkomne lyststeder var nævnt i rækkefølge og opremset i retning ind mod byen: Marielyst (Strandvejen 223 – ikke at forveksle med førnævnte af samme navn); Maglegård (Strandvejen 221 – oprindeligt et landbrug og derfor med et større jordtilliggende); Blidah (Strandvejen 219); Lille Taffelbay (eksisterede kortvarigt); Store Taffelbay (Strandvejen 213); Rigihus (Strandvejen 209 hj. af Tranegårds Allé). Ejendommen Blidah Park er opført 1933-35 på grundene og i parkerne efter de tre ejendomme Marielyst, Maglegård og Blidah. Ejendommen Store Taffelbay er opført i 1952-53 på grunden for lyststedet af samme navn. De store flotte træer i disse ejendommes haver stammer fra lyststedernes parker.

Figur 20.  Lyststederne langs landsiden af Strandvejen, Blidah (øverst), Maglegården (i midten) og Marielyst (nederst) efter tryk af fotografier indeholdt i salgskataloget ”Alle fordele ved at bo i Blidah” fra 1933. Blidah Park blev bygget på de tre lyssteders grunde efter nedrivning af de arkitektonisk smukke ejendomme.

På vandsiden af Strandvejen havde hvert lyststed matrikelsatte strandparceller vis a vis ejendommene rækkende helt ned til Øresund. Det blev anset for ret værdiløs jord med risiko for oversvømmelser! Lyststederne placerede sig ganske konsekvent på landsiden af Strandvejen – vejen markerer stenalderhavets kystlinje, den såkaldte litorinaskrænt, der udgør et niveauspring i terrænets højde mellem de lavere strandparceller og det højere bagland. Siden opførte som nævnt A.P. Møller og H.N. Andersen desuagtet deres villaer Strandlund og Vennerslund på Constantia hhv. Bonne Esperance strandparcellerne, grænsende til det område, hvor Sundvængets rækkehuse blev bygget i 1920erne.

Forud for A.P. Møller havde kunstnerparret Jerichau dog i 20 år haft et sommersted af navn Strandlund på parcellen med beliggenhed tæt på Øresund, beskrevet af Birgit Pouplier i den biografiske roman ”Lisinka”, der giver et spændende tidsbillede. Det Strandlund, som vi kender i dag, er opført i 1981 på de sammenlagte ”skibsredergrunde” med Gentofte Kommune som bygherre.

Mod VEST ind i baglandet er naboen rader af rummelige og eksklusive gulstens rækkehuse opført i 1929 med rækkehusene i Sundvænget, tegnet af arkitekt Thorkil Henningsen, som forbillede. Den nærmeste række har adresse Esperance Allé 16-34 (kun som lige numre) svarende til den ”nye ende” af Esperance Allé, der som nævnt er opstået ved etablering af bajonetforbindelsen til Viggo Rhotesvej omkring 1930, da Kildeskovsrenden stod for at blive overdækket. Viggo Rothes vej anlagt i 1903 er opkaldt efter direktøren for De sjællandske Jernbaner, Viggo Rothe, der indførte reduceret billetpris på Klampenborgbanen, så Københavnerne i sommertiden kunne nyde sol, vand og luft i vort område transporteret med kollektiv transport til aflastning af Strandvejens rush.

Figur 21. Bregnegård efter maleri fra omkring 1880. Skovkanten til venstre er hjørnet af Charlottenlund Skov ved Viggo Rothes vej, som blev anlagt inde til venstre, hvor der dengang var mark. Bemærk Klampenborgbanen med damplokomotiv tæt på gården. Motivet er fra tiden før Bregnegårdsvej eksisterede.

Villakvarteret på Viggo Rothes vej ligger, ligesom vi delvist gør det, på den udstykkede Bregnegårds jod, Gentofte bøndernes gamle overdrevsjord. Bregnegårdsvej bag Charlottenlund Skov blev etableret i 1901 – Bregnegården var flyttet ud i 1769. Den nedbrændte i 1890 og blev så med tiden udstykket. Stråtaget antoges antændt af en gnist fra Klampenborgtoget, der kørte ad skinner anlagt meget tæt på gården, se Figur 21. Bregnegårdsvej blev ført gennem Charlottenlunds Skovs kvadratiske hjørne mod syd-vest, hvorved forstbotanisk have blev afskåret fra skoven, med vejen oprindeligt endende som en blind vej, der svingede ind til Charlottenlund Stations godsbaneslidske. Siden er vejen ført lige igennem skoven tværs over Jægersborg Allé med en direkte forsættelse i Gyldenlundsvej i retning af Ordrup. Vejforbindelsen udgør et parallelspor til Bernstorffsvejen. Til oversigt over veje, parceller og bebyggelser vises et kort over vores lokalområde, Figur 22. Kortet er antagelig udført mellem 1915 og 1920. Det er tidspunktet lige inden villabyen var fuldt udbygget og inden de store ejendomsbyggerier satte ind.

Figur 22. Kort fra J.P. Trap, Kongeriget Danmark, 4. omarbejdede udgave, bind 2, 1920. G.E.C. Gad Forlag. Bemærk, at både Esperance Allé og Viggo Rothesvej ender blindt. Detaljer i vores grund kan anes, de to villaer og Constantia. Vejføringen følger spor afsat af de gamle gårdes og lyssteders udstykninger, variation med charme Den da åbne Kildeskovsrende ses midt i kortet og til højre – villaerne lægger sig konsekvent længst væk fra renden. De to skibsredere på strandparcellerne i Strandlund hhv. Vennerslund har renden som skel mellem dem, næsten symbolsk.

Ejendommens historie 3 af 4