Kære beboere
Som I sikkert allerede har bemærket, har I alle modtaget en lille grøn plastikkasse beregnet til madaffald/organisk affald tillige med grønne plastikposer til affaldet samt diverse informationsmateriale.
Til jeres orientering har bestyrelsen aftalt møde med en affaldskonsulent fra kommunen tirsdag den 14. september 2021 med henblik på at drøfte den fremtidige affaldshåndtering i vores ejendom under hensyntagen til al den information vedrørende dette, som I allerede har modtaget fra kommunen.
Bestyrelsen vil snarest muligt meddele, hvorledes den fremtidige affaldshåndtering vil finde sted.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen