For at tilstræbe ordnede parkeringsforhold i bebyggelsen, har bestyrelsen besluttet, at ejere og registrerede lejere har mulighed for at parkere to køretøjer per lejlighed i lejlighedens nærområde.
De køretøjer, der overstiger dette antal, henvises til parkering i garage eller på parkeringspladser ved indkørsler fra Esperance Alle.
Ved langtidsparkering skal de 4 parkeringspladser for enden af de 2 boligblokke benyttes.
Parkering overfor garager skal under henvisning til vor husorden undlades, da udkørsel fra disse ofte blokeres helt eller delvis.
Endelig, jævnfør vor husorden, skal der foran hoveddør til opgang være plads til af- og pålæsning.
Med venlig hilsen
E/F Lille Constantia
Bestyrelsen