Vor nuværende husorden fra 1. juli 1982 har trængt til revidering og modernisering hvorfor bestyrelsen i samråd med vor Ejendomsadministrator har udarbejdet en ny husorden (se under fanen ovenfor) til erstatning for den gamle og gældende fra april 2015 og indtil videre.
Husordenen skal følges loyalt af alle i god ånd og er udformet med ønsket om, at vort gode naboskab og miljø kan bevares.
Husordenen gælder for alle beboere i Lille Constantia og omfatter derfor også lejere, der bebor lejligheder ejet af medlemmer af ejerforeningen. Det påhviler ejeren over for lejeren at påtale forhold, hvor husordenen ikke overholdes.
Eventuelle klager fra beboerne skal rettes til ejerforeningens bestyrelse. Bestyrelsen er berettiget til, at foretage direkte påtale overfor en beboer. Hvor det måtte dreje sig om en lejer skal påtalen ske under samtidig underretning af ejer.
Læs eller print den nye husorden
Med venlig hilsen og på vegne af bestyrelsen
Claus Trolle
Formand